INFO

INFORMATION OM COPENHAGEN POLE DANCE

 

STUDIET

Vi bor på Købmagergade 26 C, 2, sal. Du skal ind igennem gården, opgangen er den sidste på venstre hånd inden portåbningen ind til baggården.

Hvis porten til nr. 26 er lukket, så ring blot på der, hvor der står Copenhagen Pole Dance. Da der foregår en del renovering på ejendommen kan det være lette at gå ind af Silkegade 1-3 og følge skiltene om til baggården hvor opgang 26C er.

 

PÅKLÆDNING

På begynderhold skal man have tøj, der er behageligt at bevæge sig i samt short enten alene eller under leggings. Vi danser i bare tæer, strømpesokker eller gymnastik/balletsko. På holdet "classic pole dance" danser vi i høje hæle, her er det vigtigt, at det er sko, der er lavet til at danse i, og at de sidder godt fast med en rem over vristen. På alle hold kan det anbefaldes at have benvarmere med da de kan tage det værste af evt. slag mod knæ og ankler. Danse knæbeskyttere kan også anbefaldes til når der laves floorwork.

På let øvet til øvet hold skal man have shorts og sports BH på, da man bruger huden til at hænge fast i polen med.

Derudover vil vi bede jer om at lade være med at have creme på hænder og krop, når i træner, da det gør polen glat. Ringe, armbånd og ure bedes også tages af inden træningen.

 

OMKLÆDNING OG BAD

Vi har et omklædningsrum med 1 bad. Vores omklædningsrum er forbeholdt kvinder, mænd bedes omklæde på toilettet.

 

ALDER OG KØN

Aldersgrænsen er 18 år, da vores dansestudie er for voksne kvinder (og af og til mænd).

Alle vores lukkede 8 ugers hold forløb er p.t. kun for kvinder men der kan oprettes mandehold ved efterspørgsel.

Mænd er velkomne til at deltage på alle vores åbne timer, dog er classic pole dance forbeholdt kvinder men hvis man som mand har erfaring med eller interesse for at lære at danse i hæle er I velkomne. Medbring selv hæle.

Mænd er ligeledes velkomne til at tage enetimer samt til private arrangementer så som polterabend og firmaevents.

 

BETALING

Vi tager imod dankort, kreditkort, mobilepay samt kontanter. Ved fast holdtilmelding betales der via bank overførsel. Klippekort, enkelttimer og medlemskaber kan købes på nettet:klik her

 

BOOKING AF TIMER

Man melder sig til timer via vores hjemmeside hvor det er muligt at oprette et personligt log-in. Det er også muligt at hente vores App i Appstore ’MINDBODY Connect’ så er det let at booke timer på farten: klik her .

Brug den samme email, navn og login som til siden og syncrinize --> søg efter Copenhagen Pole Dance --> gem som favorit.

Er der problemer med at oprette et login kan der skrives en e-mail på info@copenhagenpoledance.dk og oplys navn, tlf., og e-mail samt hvilke hold, du gerne vil booke.

 

Er der ingen tilmeldt holdet 4 timer inden start, aflyses holdet, er der mindre end 3 tilmeldt, kan det muligvis blive aflyst. Afmelding af time skal ske senest 4 timer inden start og alle morgen/formiddagstimer (til og med kl. 12) skal afmeldes senest kl. 20 aftenen inden. Overholdes fristerne ikke koster det et klip/bøde på 50 kr. ved medlemskab.

Ved tilmelding til vores 8 ugers forløb sendes en email på info@copenhagenpoledance.dk med navn, tel, email, adresse samt hvilke hold der ønskes.

 

STUDIE POLITIK

God, ordentlig og respektfuld opførsel overfor hinanden, studiet og personalet. Det er vigtigt, at I respekterer og lytter til jeres egen krop og ikke overtræner, da det kan medføre skader. Vi forbeholder os ret til at bortvise enhver ved uhensigtmæssig opførsel.

 

 

 

 

 

FAQ /Q&A

Kan alle gå til poledance?

Ja! Uanset om man har dyrket motion før eller ej, så er poledance en sport og dans, som alle kan få lov til at være en del af.

Instruktørerne i studiet tager hensyn til den enkelte elevers niveau samt styrker og svagheder.

Det er første gang, hvilken time skal jeg vælge?

Er det din første gang, så skal du vælge den time på skemaet du er interesseret i at komme på, vi anbefaler altid at man tager en intro time først, hvis dette ikke er muligt så er ’Pole Dance 1’ stedet at starte på. 

Det er min første time, er der noget jeg skal være opmærksom på?

Det er en god idé at være opmærksom på at man kan blive lidt rundtosset, så sørg for at drikke godt med vand på dagen. Derudover skal du ikke benytte dig af bodylotion eller håndcreme/olier på dagen hvor du skal træne da dette kan forhindre dig i at have et godt greb på polen.

Hvordan fungerer det at blive meldt ind hos jer?

Hos Copenhagen Pole Dance har vi tre forskellige systemer, så der er større mulighed for at finde den rette kombination der passer til dig. Vi har 8 ugers kurser som løber af 8 gange og hvor man kommer en fast dag om ugen sammen med de samme piger og samme instruktør. Disse hold kører parallelt med vores åbne timer og er ikke inkluderet i medlemskabet. Så har vi alle åbne timer som er "løse" timer du kan købe et klippekort eller medlemskab til. Her sammensætter du selv dit eget skema og denne løsning er mere fleksibel end de faste 8 ugers forløb. Tilgengæld er der ikke samme kontinualitet som ved hold forløbne. Medlemskab er for dig der træner mere end 2 gange om ugen og klippekort er for dig der kun træner en gang imellem. Du kan læse om priser her:klik her

Når jeg er meldt ind, hvilke timer skal jeg så tage?

Alt efter den kombination du har valgt at tage så starter man altid på Pole Dance 1 vedmindre man har trænet andre steder før. Her er det muligt at kombinere sin træning med timer som Core ’n’ Flex og Pole Dance All Levels.

 

Må jeg gerne observere en time eller må min veninde godt kigge på?

Vi tillader desværre ikke tilskuere på timerne dadet kan være ubehageligt for deltagene. Vores pole intro time er for helt nye så der kan man og evt. bare købe en enkelt time første gang for at se om det er noget for en.

 

kan jeg få en prøvetime på et 8 ugers hold?

Det er desværre ikke muligt at få en prøvetime på vores 8 ugers hold forløb, da det forstyrer undervisningen og bryder med hold konceptet. I stedet kan der bookes en enkelt time på en af vores åbne timer hvor du kan se om pole dance er noget for dig. F.eks. er på pole intro et godt sted at afprøve pole dance.

copyright Copenhagen Pole Dance ®

 

KONTAKT

 

Købmagergade 26 C 2. sal

1150 København K

CVR: 35110798

 

+45 42371727

info@copenhagenpoledance.dk

 

BETINGELSER